COOL CATS

– tribute til Dexter Gordon

Alex Riel | Bo Stief | Ole Kock Hansen | Benjamin Koppel

Torsdag den 29. januar 2020 kl. 20.00


Billetsalget starter tirsdag den 3. december 2019 på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter
For medlemmer dagen før! (Max. 4 billetter pr. medlem)
Ring på tlf.: 9784 0258 eller send en mail til post@gimsinghoved.dk

Entré: kr. 175 | Medlemmer: kr. 125

Den amerikanske saxofonist Dexter Gordon er et af jazzhistoriens helt store navne – en stilskaber, der mestrede beboppens høje tempo og melodiske frasering på linje med Charlie Parker, Dizzy Gillespie og Bud Powell. Han var i 1960’erne og 70’erne en del af det københavnske jazzliv, spillede ofte i Montmartre og cyklede rundt i Valby, hvor han boede gennem 14 år.

Det bliver en aften i Dexters ånd; festligt, swingende, virtuost og med et smil på læben, med musikere, der kender Dexter og hans musik rigtig godt.

De tre legendariske danske jazzmusikere Alex Riel (trommer), Bo Stief (kontrabas) og Ole Kock Hansen (klaver) der i sin tid spillede sammen med Dexter og tilmed talte ham blandt deres nærmeste venner, får selskab af en anden Valby-saxofonist, Benjamin Koppel på scenen i Prøvehallen.

Der er dømt ægte jazzfest, når fire danske Cool Cats hylder Dexter, som så afgjort selv var en af jazzens allerstørste af slagsen.

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond.