Kind of Brazil

Back to basics

 

Torsdag den 20. september 2018 kl. 20.00 på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

Billetsalget er startet fra Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter – ring på tlf.: 9784 0258 eller send en mail til post@gimsinghoved.dk


Kind of Brazil er et nostalgisk møde mellem brasilianske og skandinaviske musikere fra den ”gamle skole”, hvor den nordiske tone, jazz og MPB (Música Popular Brasileira) har sine rødder.

I denne unikke konstellation har Maria Hiort Petersen samlet et stærkt hold fra begge verdener til at fortolke hendes musik, som indspilles live på turne i Skandinavien og Brasilien.

Maria Hiort Petersen, guitar, vokal – Brasilien

Marcos Suzano, perkussion – Brasilien

Palle Danielsson, double bas – Sverige

Ben Besiakov, piano, keyboard – Danmark

Mikkel Nordsø, guitar – Danmark

 

Maria Hjort Petersen:
Maria Hjort Pedersen er dansk men har været bosiddende i Rio de Janeiro siden 1988 og har optrådt med alle de mest fremtrædende brasilianske jazzmusikere ligesom hun har medvirket i adskillige radio- og TV-programmer. Hendes første plade blev optaget live i 1992 med den legendariske brasilianske pianist Luiz Eca. Siden er det blevet til yderligere 7 plader med nogle af Braziliens bedste musikere.

Marcos Suzano:
Marcos Suzano er én af Brasiliens mest markante percussionister og har optrådt med alle de brasilianske kometer fra Gilberto Gil til Marisa Monte.

Palle Danielsson:
Palle Danielsson er en veteran på den internationale jazzscene og måske allermest kendt for at spille sammen med Keith Jarret i European Quartet. Herudover kan nævnes Bill Evans, Peter Erskine og Ben Webster for bare at nævne nogle få.

Ben Besiakov:
Pianisten Ben Besiakovs musikalske univers synes endeløst. Bedst som man tror, man har hørt det hele, overrasker han. Han bevæger sig let mellem de forskellige jazz stilarter og har spillet med store jazzmusikere som Al Foster, Joe Henderson Ben Webster, Dave Liebman, James Moody, Adam Nussbaum og Steve Swallow.

Mikkel Nordsø:
Kun 15 år gammel startede Mikkel Nordsø sin professionelle karriere som medlem af Palle Mikkelborg jazz-fusion projekt V8. Mikkel Nordsø er en dansk guitarhelt og mestrer såvel rocken som jazzen, hvor han har spillet sammen med store navne som Palle Mikkelborg, Davis Sanborn, Randy Brecker, Marilyn Mazur, Stanley Clarke og Niels Henning Ørsted Pedersen.