Chris Minh Doky Trio

Nyt album ”Transparency” – akustisk verdensklasse trio – Danmarksturné 2018

Christ Minh Doky Trio gæster Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter torsdag den 12. april 2018 kl. 20.00

KONCERTEN ER UDSOLGT

Med sin verdenskendte tone har den danske bassist igennem en lang karriere bevæget sig
ubesværet på tværs af genrer, men altid med et fundament i jazzånden.

Chris Minh Dokys tone og lyd er affødt af den danske arv og sine mange år i New York, hvor han som teenager blev opdaget og sidenhen håndplukket af de største musiklegender.

Som solist er Chris Minh Doky i dag internationalt anerkendt som en af verdens førende og innovative bassister og har opnået Grammy nomineringer, Det Danske Ridderkors, platin-plader m.v..

Sidste turné var i 2015 og efterspørgslen på den kendte dansker gør, at det desværre hører sig sjældenhederne til, at Chris Minh Doky optræder i Danmark. Kalenderen er tæt pakket, hvorfor vi ikke kan forvente at opleve virtuosen igen før ind i det nye årti.

På denne turné vil Chris Minh Doky være aktuel med sit nye akustiske album Transparency, der følger op på det store kritikerroste album New Nordic Jazz.

Repertoiret vil både være fra det nye album, men også byde på dugfriske versioner af de mest populære kompositioner fra bagkataloget.

En koncert med Chris Minh Doky er ikke blot en aften af allerhøjeste internationale klasse – det er en oplevelse af ægte nærvær, spilleglæde og intenst sammenspil.

Chris Minh Doky – akustisk bas / Peter Rosendal – flygel / Jonas Johansen – trommer.

Pressen skriver:
”den fineste melodibærer ” (Berlingske)
”decideret gribende og smukke numre” (Gaffa)
”en ren jazz lykke-pille” (BT)
“…a commanding presence…” (The New York Times)
“..world-class bassist…” (The Guardian)
“A virtuoso” (Le Monde)

Billetsalget er startet fra Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter – ring på tlf.: 9784 0258 eller send en mail til: post@gimsinghoved.dk