JULEJAZZ 2020 – “En dansk-svensk jul”

Bjarke Falgren | Jacob Fischer | Hans Backenroth | Kristian Leth | Filip Jers

 

Fredag den 18. december 2020 kl. 20.00 i Folkets Hus


Kære publikum

Grundet COVID19-situationen i Danmark er vi desværre blevet nødt til at aflyse julejazzen i Folkets Hus fredag den 18. december 2020 kl. 20.00. 

Refundering af billetter sker ved at kontakte os på telefon 9784 0258 eller på mail gimsinghoved@struer.dk, hvor du opgiver navn og kontonummer. Vi refunderer herefter beløbet til dig.

Vi beklager ulejligheden, og håber på din forståelse for, at sikkerheden kommer først.

Med venlig hilsen
KULTURCENTER STRUER


Billetsalget starter tirsdag den 3. november 2020 på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter
For medlemmer dagen før! (Max. 6 billetter pr. medlem)
Billetter købes ved personlig henvendelse på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter, ved at ringe på tlf.: 9784 0258 eller ved at sende en mail til post@gimsinghoved.dk

Entré: kr. 200 | Medlemmer: kr. 150

Tag hul på julen med en skøn julejazzkoncert i Folkets Hus, hvor der denne fredag vil emme af jul og caféstemning. Pga. COVID19-retningslinjerne er koncerten flyttet til Folkets Hus for at kunne overholde afstandskrav m.m.

Den grammy-vindende danske violinist, Bjarke Falgren og den svenske mundharpe-virtuos Filip Jers, der i 2015 dannede en supergruppe med nogle af Skandinaviens bedste jazzmusikere. Dette band turnerede flittigt i Skandinavien og spillede nogle meget succesfulde hyldnings koncerter til ære for både Svend Asmussen og Toots Thilemans.

Den musikalske kemi viste sig at være særdeles inspirerende både på og udenfor scenen. Derfor var det ikke svært for de fem musikere at tage tråden op i et nyt projekt.

Det førte i 2018 til en jule-jazz-turne med 14 udsolgte musikhuse. I 2020 fortsætter de succesen med de populære julejazz-koncerter der rammer den nordiske folketone med en blanding af velkendte evergreens og folkemelodier, fuldstændig i Svend Asmussen/Toots Thilemans stilen; Evergreens, swing jazz og nordiske folkemelodier alt sammen i stilsikre og smagfulde arrangementer.

Bjarke Falgren og Filip Jers akkompagneres af nogle af skandinaviens mest efterspurgte musikere, kendte ansigter fra et utal af sammenhænge. Jacob Fischer, guitar, Hans Backenroth, bas og Kristian Leth, trommer.